Et hjertestop kan ramme alle – derhjemme, på arbejdet eller i sportshallen. Hjertet holder op med at pumpe, personen falder om og trækker ikke vejret normalt. Fra det øjeblik tæller hvert minut: For hvert minut uden hjertemassage falder chancen for at overleve med ca. 10 %. Du skal ikke kunne ret meget for at gøre en stor forskel. Her gennemgår vi førstehjælp ved hjertestop trin for trin – fra du opdager hjertestoppet, til ambulancen er fremme. Det er den samme førstehjælp, du lærer på et kursus i hjerte-lunge-redning og hjertestarter.
Ring 1-1-2 med det samme, når en person er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt. Sæt telefonen på højtaler, så du har hænderne fri. Du behøver ikke være sikker – alarmoperatøren hjælper dig med at vurdere situationen og guider dig hele vejen.
Kilde: Dansk Hjertestopregister og hjertestarter.dk, tal for 2025.
Pas på dig selv først. Sluk en maskine, stop trafikken eller fjern personen fra fare, hvis det er nødvendigt. Se dig om: Hvad er der sket, og er der flere, der er kommet til skade?
Råb og rusk forsigtigt i skuldrene. Reagerer personen ikke, går du videre:
A – Airway (luftveje): Læg en hånd på panden og to fingre under hagen, og bøj hovedet bagover. Når man er bevidstløs, slapper musklerne i halsen af, og tungen kan lukke for luftvejen. Når du bøjer hovedet bagover, løfter du tungen fri.
B – Breathing (vejrtrækning): Se, føl og lyt efter normal vejrtrækning i 10 sekunder. Et menneske trækker vejret 12–20 gange i minuttet, så på 10 sekunder skal du kunne fange 1–2 vejrtrækninger. Tænk på din egen vejrtrækning lige nu – det er normal vejrtrækning.
Hos en bevidstløs person lyder det ofte som snorken, gisp eller rallen. Det er ikke normal vejrtrækning. Er du i tvivl, så behandl det som hjertestop.
C – Circulation (kredsløb): Hvordan ser personen ud? Er ansigtet blegt eller gråt? Er huden kold eller varm, fugtig eller tør?
Ring 1-1-2, mens du gør dette – gerne med telefonen på højtaler. Fortæl:
Du taler først med 1-1-2-alarmcentralen. I det meste af landet drives den af politiet, i Storkøbenhavn af Hovedstadens Beredskab. Handler det om sygdom eller ulykke, bliver du stillet videre til AMK-vagtcentralen i din region. Her stiller en sundhedsfaglig visitator dig en række spørgsmål og hjælper dig videre, til ambulancen er fremme.
Din telefon fortæller selv, hvor du er
Ringer du 1-1-2 fra en smartphone, sender telefonen automatisk din position til alarmcentralen. Det hedder AML (Advanced Mobile Location). Du skal ikke installere noget – det sker af sig selv, når du ringer. Alarmcentralen kan ofte se, hvor du er, helt ned til ca. 10 meter. Det hjælper, hvis du er i panik eller ikke kender adressen. Sig den alligevel, hvis du kan. Det virker på nyere iPhones og Android-telefoner. Har du en ældre telefon, spørger alarmoperatøren dig bare som normalt.
Er I flere, så send én efter den nærmeste hjertestarter med det samme.


Hvert led i kæden tæller. Du er de to første led: Du erkender hjertestoppet, ringer 1-1-2 og starter hjertelungeredning og hjertestarter. Det er dét, der giver ambulancen og hospitalet noget at arbejde videre med.
Kilde: Overlevelseskæden fra European Resuscitation Council (ERC), Guidelines 2025.
Tag tøj og eventuel BH helt af, så brystkassen er bar. Det er der tre gode grunde til:
Når hjerteløberordningen aktiveres, bliver de 20 nærmeste hjerteløbere inden for 5 km alarmeret. Nogle bliver sendt efter en hjertestarter, andre direkte hen til dig. Så bliv ikke overrasket, hvis der pludselig kommer fremmede, der vil hjælpe.
Ribben kan brække under hjertemassagen. Det kan skræmme de fleste, men det er vigtigt, at du fortsætter med at trykke.
Efter 30 tryk giver du 2 indblæsninger. Først skal luftvejen være fri: Læg en hånd på panden og to fingre under hagen, og bøj hovedet bagover – præcis som da du lyttede efter vejrtrækningen. Så løfter du tungen fri, og luften kan komme ned i lungerne.
Du kan puste i munden eller i næsen:
Slut læberne helt tæt om den tilskadekomnes mund eller næse, og pust forsigtigt, men konsekvent. Så snart du ser brystkassen bevæge sig, har du pustet nok. Gentag én gang mere. Hele pustedelen må helst ikke vare mere end 5–6 sekunder.
For hvert minut, en person ligger uden hjertemassage, falder chancen for at overleve med ca. 10 %. Derfor skal du trykke så meget som muligt – kun afbrudt af indblæsningerne.
Denne vejledning handler om voksne. Ved børn og spædbørn gør man nogle ting anderledes. Det lærer du på vores kursus i førstehjælp til børn.
Tænd den, og følg stemmen. Sæt elektroderne på den bare brystkasse, som tegningerne viser – gerne mens en anden fortsætter hjertemassagen. Ingen må røre personen, mens hjertestarteren analyserer eller giver stød. Start hjertemassagen igen med det samme bagefter. Læs mere i guiden Sådan bruger du en hjertestarter.
Ved du, hvor den nærmeste hjertestarter hænger? Find den på hjertestarter.dk – før du får brug for den.
Du stopper først, når en sundhedsfaglig person beder dig om det, eller når personen tydeligt viser tegn på liv.


Kilde: Basal genoplivning fra European Resuscitation Council (ERC), Guidelines 2025.
Det er svært at huske sin egen adresse, når man er bange. Derfor har vi lavet øvelseskort, hvor I går sammen to og to: Den ene er alarmoperatør, den anden ringer ind. Kortene bygger på de spørgsmål, AMK-vagtcentralerne stiller ved hjertestop. Der er tre realistiske opkald – derhjemme, i sportshallen og på arbejdet – og et frit opkald, hvor I bruger jeres egen adresse.
Det bedste, du kan gøre, er at øve det i virkeligheden. På vores hjertestarter kursus – kursus i hjerte-lunge-redning med hjertestarter – øver du hjertemassage og indblæsninger på dukker og bruger en trænings-hjertestarter. Kurset varer 4 timer, og du får et kursusbevis fra Dansk Førstehjælpsråd.
Har du brug for førstehjælp på arbejdspladsen, holder vi også førstehjælpskurser for virksomheder. Se alle vores kurser i førstehjælp.
Læs også