10.236,25 kr. m. moms
Let og enkel halvautomatisk hjertestarter med tydelig dansk tale og vejledning i hjertemassage. Leveres med taske. Selvtest og 8 års garanti.
Levering: Normalt inden for en uge. Leverandøren kan i perioder have forsinkelser – så giver vi dig besked.
Philips HeartStart HS1 er en af de mest udbredte hjertestartere og et godt bud, hvis I vil have noget enkelt, let og pålideligt. Den har kun tre knapper – tænd/sluk, stød og en blå informationsknap – og en klar dansk stemme, der guider dig hele vejen. Den passer til virksomheder, skoler, foreninger, motionscentre og sportsklubber.
Hjertestarteren giver detaljerede instruktioner undervejs, også om hjertemassage. Har du brug for ekstra hjælp, trykker du på den blinkende blå knap, så bliver du guidet mere udførligt.
HS1 tester sig selv dagligt, ugentligt og månedligt – blandt andet batteriet og elektrodekassetten. Den grønne lampe viser, at den er klar. Er der et problem, blinker informationsknappen, og hjertestarteren giver lyd.
Med en særlig elektrodekassette til spædbørn og børn sænker hjertestarteren selv energien fra 150 til 50 joule og giver vejledning, der passer til børn. Børnekassetten købes separat.
Elektroderne sidder i en kassette, som er nem at skifte. Elektroderne holder ca. 2 år og batteriet ca. 4 år.
HS1 har tæthedsgrad IP21 og er derfor mindre modstandsdygtig over for støv og fugt end fx Philips HeartStart FRx. Skal hjertestarteren hænge udenfor i et skab eller bruges i barske omgivelser, anbefaler vi FRx.
Når elektroder eller batteri skal skiftes – efter udløbsdatoen eller efter brug – finder du det hele samlet under elektroder og batterier til Philips HeartStart HS1. Hjertestarteren tester sig selv og giver besked, når noget skal skiftes.
En hjertestarter er lavet til, at alle kan bruge den. Men det giver ro i maven at have prøvet det. Vi holder kurser i hjerte-lunge-redning med hjertestarter, også ude hos jer på arbejdspladsen eller i foreningen.
Registrér hjertestarteren på hjertestarter.dk, når den hænger. Så kan 1-1-2 og Hjerteløbere finde den, når der er brug for den.
Er du i tvivl om, hvilken hjertestarter der passer til jer, eller vil du høre om en serviceaftale, så ring på 42 90 99 88 eller skriv til os.






10.236,25 kr. m. moms
Vil du vide mere om produktet? Udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Brug for mere information?